Truckerklubben TØF

Vedtægter

Vedtaget på ordinær generalforsamling den. 14.11.2009

 

§1

Navnet på klubben er TRUCKERKLUBBEN TØF, og klubben er stiftet den 22.09.2001

 

§2

Der afholdes generalforsamling hvert år fortrinsvis i oktober eller november måned.

Indkaldelsen til denne slås op på hjemmesiden samt andre steder på internettet hvor TØF er repræsenteret. (Pt. FaceBook). Der sendes ikke særskilte indkaldelser eller andet til medlemmerne.

Klubbens postadresse er altid hos den siddende formand.

 

§2A

Indkaldelsen skal være opslået med den fornødne tid, således at medlemmer kan komme med indlæg/opstillinger hertil, og således at forstå, at den endelige dagorden kan være opslået de respektive steder senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, samt til selve generalforsamlingen.

 

§2B

Dagsordenen skal som minimum indeholde:

1.    Valg af dirigent

2.    Dirigenten konstaterer at indkaldelse og antal fremmødte er i overensstemmelse med vedtægterne.

3.    Formandens beretning

4.    Aflæggelse af regnskab

5.    Behandling/beslutninger vedr. indkomne forslag

6.    Valg af Formand (ulige år)

5a. Valg af Næstformand (lige år)

5b  Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2-årig periode

5c  Valg af suppleanter 4 stk. for 2-årig periode

5d  Valg af revisor, samt revisorsuppleant for 2-årig periode

5e  Valg af Sekretær og kasser (lige år)

7.     Eventuelt (dette pkt. er ikke beslutningsdygtigt)

 

§2C

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med offentliggørelse af dagorden for denne, senest 14 dage før afholdelse.

Ekstraordinær generalforsamling kan også begæres af klubbens medlemmer såfremt minimum 25% af medlemmer uden restance skriftligt fremsætter krav herom. Bestyrelsen vil så fastsætte en dato for denne med iagttagelse af §2C, hurtigst muligt, og indenfor 4 uger fra begæringsdato.

 

§2D

Enhver beslutning på generalforsamlingen – både ordinær og ekstraordinær bliver vedtaget ved stemmeafgivelse som flertalsbeslutninger. Stemmeafgivelser kan være både som håndsoprækning samt skriftlig. Forsamlingen beslutter selv dette.

Enhver beslutning som træffes på generalforsamlingen er vedtaget og med fuld gyldighed for samtlige medlemmer.

Stemmeberettiget er ethvert medlem som er betalende og døbt i klubben.

Generalforsamlingen er gældende når minimum 25 % af medlemmerne uden restancer er tilstede.

 

 

 

§3

Klubbens formål er, at skabe aktiviteter ved truckerfestivaler/stævner, og selv forsøge, at arrangere mindst 1 truckerfestival/stævne om året, samt en masse hygge, og samvær i årets løb.

 

 

§4

Den siddende bestyrelse fremlægger hvert år på generalforsamling et regnskab der afdækker klubbens midler samt forbrug i foregående kalenderår.

Herunder fremsættes også Formandens beretning for samme år. Denne skal godkendes og underskrives af den samlede bestyrelse.

 

§5

Enhver er at regne som fuldgyldigt medlem af klubben, når nedenstående er iagttaget.

Nye medlemmer der ønsker optagelse i klubben, skal være over 18 år, samt have relation til trucking.

Man bliver optaget ved indgivelse af ansøgning, som er påtegnet et medlem af klubben.

Derefter skal man vise sig aktiv deltagende i minimum 3 sammenkomster/stævner hvor klubben arrangerer/deltager.

Efter dette kan man døbes på efterfølgende Forår eller Efterårs sammenkomst, pt i Blåkilde, når årskontingent er indbetalt senest 14 dage før, og såfremt der intet er til hinder herfor, jvf klubbens øvrige vedtægter.

Dåb af nye medlemmer kan kun ske ved Forår og Efterår arrangementet – pt Blåkilde

 

§5A

Par hvor begge er medlemmer af klubben, kan ved separation begge fortsat blive som medlemmer. Skulle der opstå situationer hvor der skabes splid eller ond tro mellem øvrige medlemmer på grund af parrets splittelse, kan bestyrelsen vælge at eksludere det medlem, der skaber spliden.

Splid mellem 2 medlemmer, som ikke kan afgøres, sættes begge i hvilende medlemskab, til spliden er løst.

Spild mellem et medlem og ikke-medlem tager klubben altid som udgangspunkt medlemmets parti.

 

§6

Kontingent angår pt. 400,00 pr år pr medlem. Kontingentet betales helårligt i januar måned til klubbens konto, med tydelig angivelse af både døbt samt officielt navn.

Kontingentet vil blive anvendt med foreningens øvrige indtægter som vedtaget på generalforsamlingen.

Kontingentrestance kan medføre eksklusion af klubben.

 

§6A

Ved arrangementer vil der være en brugerpris. For vedhæng vil der være en højere pris for deltagelse end for medlemmer. Ikke medlemmer kan ikke deltage i arrangementer arrangeret af TØF, uden invitation fra et medlem eller bestyrelsen.

Tilmelder et medlem sig et arrangement, og udebliver, er medlemmet forpligtet til at betale den fulde arrangementafgift for den fulde tilmelding.

 

§6B

Ved arrangementer hvor klubben offielt er arrangør/medarrangør eller på anden måde repræsenteret, er klubbens medlemmer forpligtet til at bære minimum 1 medlemsuniformsdel hvor klubnavnet er tydeligt.

 

§7

Ved optagelse af nye medlemmer, betaler klubben den første T-shirt.

Skal medlemmerne have andre, eller andet tøj, kan de kun bestilles hos kasseren. Tøjet betales straks ved bestillingen, og må kun købes via klub, ikke få trykt selv, herunder også forældre der ønsker, at give deres børn en Tøf-trøje, med navnet Børne/Junior-Tøf på, kan bestilles hos kasseren mod betaling, og det vil blive på forældrenes egen regning. Trøjerne Børne/Junior-Tøf, må dog max. bruges i alderen 0-18 år.

 

§8

Udmeldelse/eksklusion:

Ved udmeldelse, eller eksklusion af klubben, må man ikke længere bære klubbens tøj. Overtrædelse vil medføre øjeblikkelig fratagelse af tøjet ( hvis klubbens navn fjernes er det ok).

Eventuelt kontingent tilgodehavende refunderes ikke. Eventuel kontingentrestance består fortsat, og kan blive overgivet til inddragelse ved fremmed mellemkomst.

 

§9

Brug af klubbens midler:

Intet medlem kan forbruge af klubbens midler, uden først have tilladelse fra bestyrelsen.

Bestyrelsen kan frit indkøbe mindre ting, drift af hjemmesiden www.truckerklubbentof.dk , medlemsgaver (se §7A), samt kontormateriale. Større indkøb/investeringer skal forelægges og vedtages på den ordinære generalforsamling.

 

§9A

Gaver:

Ved runde fødselsdag, specielle mærkedage og andre højtidelige hændelser for klubbens medlemmer, vil foreningen give en gave/blomst til en værdi af kr. 250,00.

Dette foranlediges ved bestyrelsen.

 

§10

Tegning samt hæftelse:

Tegning af klubben skal altid foregå ved 2 bestyrelsesmedlemmers underskrift/accept, hvoraf den ene skal være af Formanden eller Næstformanden.

Bestyrelsen samt klubben hæfter kun i det omfang klubbens formue tillader det. Ethvert krav mod klubben eller bestyrelsen er udelukket udover de tilstedeværende midler samt værdier i klubben.

Personligt ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem er ikke tilstede medmindre det pågældende bestyrelsesmedlem har vedgået dispositionen, samt at den er i strid med de gældende bestemmelser jvf. §7 samt 7A.

 

§11

Ophør

Klubben kan nedlægge sig selv på ekstraordinær generalforsamling, såfremt grundlaget for klubben forsvinder, eller medlemstallet falder til kun bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

I tilfælde at klubben nedlægger sig selv, skal der foreligge opgørelse over aktiver og passiver,

Såfremt der er overskud efter udligning, er det den ekstraordinære generalforsamling der beslutter anvendelsen af de midler/aktiver/emner, der er i overskud.

Aktiver med værdi over 2.500,00 DKK skal altid forsøges solgt, og provenuet herfra skal anvendes som beslutningen på ovenstående vil fremgå.

 

 

 

 

 

 

 

 

§12

Vedtægtsændringer:

Vedtægtsændringer kan kun blive vedtaget på den ordinære generalforsamling. Denne beslutning skal som minimum udgøre ¾ af den fremmødte forsamling, da forslaget ellers vil forkaste sig selv.

Vedtægter som ændres på generalforsamlingen er gyldige umiddelbart og som minimum frem til næste ordinære generalforsamling, hvor der fremstilles forslag til ændring.

 

Vedtaget og gjort gældende på ordinær generalforsamling den 14. November 2009.

Referat herfra kan opnås gennem kontakt til sekretæren.